Overheard in Denmark
Overhørt i Danmark

2010-15

A blog of bits and pieces of conversations overheard by its readers, at its peak numbering above 50,000. Published on overhoert.dk and a selection in Danish daily Politiken. (da. Overhørt i Danmark)

Nykøbing F-revyen er bidende aktuel satire

To gymnasiepiger sidder og læser lektier.
#1: (fuldstændig chokeret) “Har STAUNING også været statsminister??!”
#2: “Ehh, også…?”
#1: “Ja ja, det er sguda ham der som altid spiller dronningen!!”
#2: “….det tror jeg ikke…”
#1: “Det er fandme useriøst at politikere opfører sig SÅ åndssvagt offentligt!”

— Hovedbanegården., toget mod Nykøbing F. Overhørt af: Kirstine

Arbejdsløse klovdyr

To ca. 17årige fyre med tydelig Amagerkansk dialekt:
#1: ”Arj – så vi var ude i det der Dyreskoven og se på de der dyr.”
#2: ”Dyreskoven?”
#1: “Ja.. De er for nøjern de der..”
#2: ”…?”
#1: ”..og de der syge horn de render rundt med.”
#2: (med dybe grublefurer i panden) “Altså i Zoologisk Have?”
#1: ”Nej, mand! Er du dum eller hvad? Dyreskoven eller hvad det hedder.. Der er fyldt med dem!”
#2: (laang tænkepause) “…Mener du hjorte?”
#1: ”Ja.. Hjorte!! Det er det, de hedder. De stod bare og gloede på mig. De laver ikke en skid andet!”

— Bussen. Overhørt af: Sneaky Ear

Udkommer tilbudsavisen ikke med Braille?

Ældre dame langer varer op på rullebåndet – to af alting. Kassedamen kører varerne igennem og nævner beløbet.
Ældre dame: “Er der tilbud på to af dem her?”
Kassedame: “Nej.”
Ældre dame: “Så skal jeg kun have den ene (sætter den anden til side). Er der tilbud på to af dem her?”
Kassedame: “Nej.”
Ældre dame: “Så skal jeg kun have den ene (sætter den anden til side). Er der tilbud på to af dem her?”
Kassedame: “Nej.”
Ældre dame: “Så skal jeg kun have den ene (sætter den anden til side). Er der tilbud på to af dem her?”
Kassedame: “(suk) Nej.”
‎(… det fortsætter med alle varerne)

— Føtex på Vesterbrogade. Overhørt af: Jes B.

Ham den metafysiske spasser!

7-årig pige: “Far, har du en sjæl?”
Fraværende far: “En sjæl, det ved jeg ikke lige…”
7-årig: (pause) “Hvem er ham idioten, der ikke fatter noget?”
Far: “… der ikke fatter noget…?”
7-årig: (utålmodig) “Ja – ham du siger der ikke fatter noget!?”
Far: “… ehm… nåh, min CHEF!” 

— Irma i Illum, København. Overhørt af: PH

Min kæreste gemmer MINE tånegle

Veninde #1: “Min kæreste har altså nogle mærkelige vaner.”
Veninde #2: “Det kender jeg godt. Min kæreste klipper sine tånegle af og lægger dem i en pose i kommoden.”
Veninde #1: (pause) “Okay.”
Veninde #2: “Ja, den er næsten helt fyldt.”
Begge: “…”

— Strøget, København. Overhørt af: Monica

Jylland – Danish for trouble

Københavnerpige #1: “En af dem jeg gik på efterskole med, ikke – hun er 15, så hun er meget yngre end os – hendes kæreste og hendes bedste veninde var bare altid sammen.”
Københavnerpige #2: “Altså sammen…?”
Københavnerpige #1: “Altså de var venner, ikke. Men de var sammen hele tiden.”
Københavnerpige #2: “Okay, mærkeligt!”
Københavnerpige #1: “Jaerh, det syntes hendes andre venner også. Men hun havde en masse tøj liggende fra hendes veninde. Og en dag så satte de ild til det. Ude på gaden. Og filmede det.”
Københavnerpige #2: “Hvad!?”
Københavnerpige #1: “Det er bare… Jylland.”

— Enghavevej/Sundevedsgade, Vesterbro. Overhørt af: PH

Next
Next

Kravling Awards